Vejen Byråd har jfr. nedenstående vedtaget en rente- og gebyrpolitik.
Politikken betyder, at Vejen Kommune, hvis du betaler regninger fra kommunen for sent, vil fremsende en rykkerskrivelse til dig.
Hvis du modtager en rykkerskrivelse vil der være påført et gebyr på kr. 250,-, ligesom der jf. nedenstående politik eventuelt vil være påført renter.
Vejen Kommune opfordrer, for at undgå for sen betaling, alle borgere til at tilmelde betalinger til kommunen til PBS.
Når du modtager opkrævninger vedrørende f.eks. ejendomsskat eller forbrugsafgifter, og det medfølgende girokort er påtrykt et beløb og en betalingsdato, er det vigtigt, at du, hvis du ønsker betaling via PBS, enten tilmelder dig PBS via kommunens hjemmeside, via din egen netbank eller afleverer girokortet i din bank.
Klik her og tilmeld din opkrævning til PBS
Renteberegning:
Rentepolitikken skal for kommunale krav tillagt udpantningsret følge lov nr. 66 af 21.1.2010.
Rentepolitikken skal for kommunale krav, der ikke er tillagt udpantningsret, følge lbk. nr. 743 af 4.9.2002.
Særlovgivning:
Ejendomsskat. Folketinget har den 17. december 2010 vedtaget lovforslag L65. Ændringen af lov om kommunal ejendomsskat betyder ændringer i rentesatsen vedr. ejendomsskatter m.v.. Renten er for kalenderåret 2012 fastsat til 0,5% pr. påbegyndt måned.
Gebyr:
Gebyrpolitikken for kommunale krav tillagt udpantningsret kan ifølge lbk. nr. 66 af 21.1.2010 § 2, stk. 2 og kan jf. § 2, stk. 5 maksimalt udgøre kr. 250,-.
Gebyrpolitikken for kommunale krav, der ikke er tillagt udpantningsret kan ifølge lbk. 743 af 4.9.2002 § 9 b, og § 9 b, stk. 2 maksimalt udgøre kr. 100,-.
-
rykkergebyret udgør kr. 250,- for kommunale krav tillagt udpantningsret
-
rykkergebyret udgør kr. 100,- for kommunale krav, som ikke er tillagt udpantningsret
Du kan få yderligere oplysninger hos Borgerservice, tlf. 7996 5000, eller via e-mail
Tilbage til siden om politikker