Forside > Aktuelt > Nyheder > Forslag til Lokalplan 245 og kommuneplantillæg 34

Forslag til Lokalplan 245 og kommuneplantillæg 34

13. dec 2011

Vejen Byråd har den 6. december 2011 besluttet at fremlægge lokalplanforslag for et område til erhvervsformål ved Energivej i Holsted, samt tilknyttet forslag til kommuneplantillæg 34.

Lokalplan 245
Lokalplanforslaget omfatter matr.nr. 5d, 5e, 5o, 5t, 5u, 6g, 7e, 7d, 7g, 7h, 7i, 7k, 7l, 7m, 7n, 7o, 47 og 48 samt del af matr. nr. 5a, 5m og del af vejlitra 7000ad og 7000af, alle af Nr. Holsted By, Holsted.
Det er lokalplanens formål at skabe grundlaget for yderligere erhvervsudvikling ved Energivej, herunder at skabe plangrundlaget for etablering af nyt kreaturslagteri.

Forslagets foreløbige retsvirkninger
Indtil den endeligt godkendte lokalplan er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Kommuneplantillæg 34
Kommuneplantillægget udvider de eksisterende erhvervsområder ved Energivej med 22 ha. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål i form af større og lettere industri, håndværk, værksteder, service, og kontorer/liberale erhverv. Endvidere til formål som servicestation med benzinsalg og lignende.
I forbindelse med udvidelse af erhvervsområdet i Holsted udtages der 3 erhvervsområder andre steder i kommune for at sikre en balance i Vejen kommunes samlede arealudlæg til erhvervsformål. Der udtages i alt 18,5 ha, som er 9,5 ha i Andst, 5 ha ved det gl. slagteri i Rødding og 4 ha ved Industrivej i Rødding.

Kommuneplantillæggets foreløbige retsvirkninger
I henhold til Planlovens § 12 skal Byrådet virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.

Miljøvurdering af planforslag
Kommunen har foretaget en screening med det resultat, at der er udarbejdet miljøvurdering for planforslagene. Miljøvurderingen beskriver, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planernes miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljøvurderingen er indsat som bilag i lokalplan 245.

Fristen for indsigelser, bemærkninger mv. til miljøvurderingen er den samme som for forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget, se nedenfor.

Her kan forslaget ses
På kommunens hjemmeside under Forslag til Lokalplaner og på bibliotekerne i Vejen, Brørup, Holsted eller Rødding. Planen kan også fås ved henvendelse til Teknik & Miljø.

Høringsperiode
Den offentlige høring er på 8 uger, fra onsdag d. 14. december 2011 med indsigelsesfrist onsdag den 8. februar 2012. Derefter tager Byrådet endelig stilling til forslaget. Indsigelser og/eller ændringsforslag kan indsendes til Vejen Kommune, Teknik & Miljø, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen eller e-mail .

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknik & Miljø tlf. 7996 5000 eller e-mail .

Min Side

Min Side giver dig overblik over dine personlige oplysninger:
Bolig - Skat - SU - Ferie - Sundhed og sygdom -
Digital post - NemKonto - Kontaktadresser
Log ind med NemID og se Min Side