Forside
>
Aktuelt
>
Nyheder
>
Lokalplan 240 - Skodborg
Lokalplan 240 - Skodborg
16. maj 2012
Fritidsformål, fodboldgolf, ved Haderslevvej nær Kongeåen samt kommuneplantillæg 25 er vedtaget endeligt af Vejen Byråd den 8. maj 2012.
Det betyder lokalplanen
Lokalplanen omfatter matr.nr. 85 Skodborg Ejerlav, Skodborg. Det er lokalplanens formål at sikre mulighed for fodboldgolf. Lokalplanen er ikke ændret i forhold til det i januar 2012 offentliggjorte forslag.
Lokalplanens retsvirkninger
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser medmindre dispensation meddeles efter reglerne i Planlovens §§ 19 eller 40.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
I henhold til Planlovens § 12 skal Byrådet virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Her kan planen ses
På kommunens hjemmeside under kommuneplan og lokalplaner samt på biblioteket i Vejen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknik & Miljø tlf. 7996 5000 eller e-mail .
Klagemulighed
Der kan klages over planens lovlighed, men ikke over planens hensigtsmæssighed. Inden 4 uger fra planen er offentlig bekendtgjort kan klagen indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail nmkn@nmkn.dk. Natur- og Miljøklagenævnet vil sende en gebyropkrævning på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Information om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis spørgsmål om planernes lovlighed ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra modtagelsen af afgørelsen.