Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der kan udskrive valget, også selvom der ikke er gået fire år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.
Det seneste folketingsvalg blev holdt den 15. september 2011. Næste folketingsvalg skal afholdes senest i år 2015.
I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen, statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der allerede brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.
Hvornår er der folketingsvalg eller folkeafstemning? (nyt vindue)
Valg, se tidligere resultater
Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse og både Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.
Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer, der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Fordelingen er sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 10 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 16 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.
Du kan se de enkelte valgkredse på viskort.dk. Du kan for hver kreds se informationer om opstillingskreds, valgkreds og storkreds ved at klikke inden for valgkredsens grænser.
Se valgkredse på visKort.dk - landsdækkende (nyt vindue)
Se valgkredse på visKort.dk - enkelt kommune (nyt vindue)
De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.
Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.
I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.
Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.
Om det danske valgsystem
Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil det normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil det normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid
Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest en uge efter valget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)
Du kan få flere oplysninger om folketingsvalg, det danske valgsystem og reglerne hos Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Folketinget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)
Folketinget.dk (nyt vindue)