Forside
>
For borgere
>
Arbejde og beskæftigelse
>
Aktivering
Aktivering
Hvis du er ledig og har ret til kontanthjælp, bliver du tilbudt aktivering.
Du kan ikke vælge at modtage kontanthjælp uden at deltage i aktivering.
Hvis du er under 25 år, uden erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn så skal jobcentret vurdere om du vil kunne gennemføre en almindelig uddannelse på ordinære vilkår. Vurderer jobcentret, at du vil kunne tage en uddannelse, så vil du blive pålagt inden for en nærmere angivet frist, at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis du optages på uddannelsen vil du være forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Hvis du er under 30 år og ledig, har du ret og pligt til et tilbud om aktivering senest efter 13 ugers ledighed, men typisk vil du modtage tilbuddet med det samme, da der i Vejen Kommune er straks aktivering.
Dit aktiveringstilbud planlægges med udgangspunkt i, at det så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra dine ønsker og forudsætninger, med henblik på at du hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Aktiveringstilbuddet varer op til 6 måneder og er på op til 37 timer om ugen.
Som udgangspunkt fortsætter aktiveringen, indtil du får et ordinært arbejde eller starter på en uddannelse.
Hvis du er ledig og over 30 år, har du ret og pligt til et tilbud om aktivering senest efter 9 måneders kontanthjælp, men typisk vil du modtage tilbuddet med det samme, da der i Vejen Kommune er straks aktivering.
Aktiveringstilbuddet kan enten være beskæftigelse eller uddannelse, herunder voksen- eller efteruddannelse. Det har som hovedregel en varighed på 6 måneder med op til 37 timer om ugen.
Klik her og læs mere om Vejen Kommunes aktiveringstilbud på Beskæftigelses- og UdviklingsCenter - BUCDu kan få yderligere oplysninger hos Jobcentret, tlf. 7996 6580, eller via e-mail
Sidst redigeret den
30. mar 2010