Tale-Høreteamet i Vejen Kommune

Tale-høreteamet i Vejen Kommune tilbyder tale-hørepædagogisk bistand til alle børn og unge i alderen 0-18 år med vanskeligheder indenfor tale-, sprog- og høreområdet.

Vi er 4 tale-hørekonsulenter og en tosprogskonsulent.

Vi tilbyder tale-hørepædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning af forældre og personale, samt direkte, periodevis taleundervisning.

Undervisningen foregår i dagpleje, daginstitution og skole. Undervisningen kan foregå individuelt såvel som i grupper.

Tale-høreteamet foretager taleundersøgelse efter indsendt indstillingsskema  eller henvendelse fra forældre, dagpleje, daginstitution, skole, sundhedspleje eller læge.

Indstilling og henvendelse kan kun ske med forældres samtykke.

Her kan du læse mere om Tale-Høreteamet i Vejen Kommune:

• Personale, distrikter og mailadresser
• Indstillingsskema
• Børns sproglige udvikling
• Hvornår er der grund til bekymring
• Udtalevanskeligheder
• Læsp
• Snøvl
• Stemme
• Stammen
• Læbe-Kæbe-Ganespalte
• Hørelse – Væske i mellemøret
• Sprog og læsning.
• Sprogvurderinger i Vejen Kommune 

Personale, distrikter og mailadresser:

Distriktinddeling 22.10.2009 

Børn fra dagplejen og unge fra gymnasiet deles i distrikt efter adresse
Specialbørnehaven i Brørup: Benedikte Nedergaard Jessen

Spiren Ribe, Vejen samt specialgruppe i Kildevænget kontakt: Tale-hørekonsulent Lis Noer

Tilbage til oversigten >>>

Indstillingsskema
Når man ønsker at inddrage Tale-høreteamet omkring et barn, skal der udfyldes et indstillingsskema.
Dette skema kan udfyldes af pædagoger, lærere, forældrene m.fl.

Skemaet udfyldes altid i samarbejde med forældrene, Indstilling og henvendelse kan kun ske med forældres samtykke og underskrift.

Klik her for at hente indstillingsskema (word)            

Tilbage til oversigten >>>

Sproglig udvikling
Der er stor variation med hensyn til, hvad der kan betragtes som normal sproglig udvikling. Derfor er det væsentligt at fokusere på, at den sproglige udvikling ikke går i stå.

Den sproglige udvikling skal ses som en del af barnets samlede udvikling. Sproget er et resultat af erfaringer, som barnet har gjort via handling og deraf følgende opfattelse.

Følger vi barnet fra spæd, kan vi se, at barnets lege og forsøg med kropslig udfoldelse har betydning for den sproglige udvikling.

Allerede i 3-6 måneders alderen grundlægges kroppens rytme og gestus. Barnet begynder at kombinere lyd og bevægelse og barnet er i kontakt med omgivelserne via mimik og pludren.

Pludrelydene udvikles og barnet sætter lydene sammen til små kæder af ord fx ma-ma eller da-da.

I barnets 2. år tager barnets sprogudvikling virkelig fat. Gennem leg, oplevelser og konkrete situationer begynder barnet at forstå sprogets betydning, samt at ting har bestemte navne. Barnet begynder at tale i små 2-3 ords sætninger.

I 2-3 års alderen forekommer der  mere komplicerede sætninger. Barnet kan lide at gentage ord og at benævne ting. Barnet vil gerne høre historier og ordforrådet udvikles eksplosivt.

I 3 års alderen stiller barnet utallige spørgsmål uden altid at forvente et svar.

I 3 - 4 års alderen begynder barnet at interessere sig for rim og remser.

I 4-5 års alderen har barnet en stor talelyst, de fleste sproglyde udtales korrekt og barnet taler i korrekt opbyggede sætninger.

Sprogforståelse (det impressive sprog).
Hvis barnet har problemer med at opfatte og forstå det talte sprog, kan vanskelighederne vise sig ved, at barnet har svært ved at forstå en besked, at deltage i en leg, og at samtale med andre børn og med voksne, Barnet er ofte tøvende og ser f.eks. efter hvad de andre børn laver. Barnet kan have svært ved at fastholde opmærksomheden samt interessen for fortællinger og historielæsning.

Sproganvendelse (det ekspressive sprog)
Hvis barnet har problemer med aktiv sproganvendelse viser det sig ved, at barnet har svært ved at bruge sproget og meddele sig til andre.

Vanskelighederne viser sig ofte tidligt, ved at barnet ikke pludre ret meget. Senere i sprogudviklingen er der mindre lyst til at lege med sproget, og barnet eksperimenterer mindre med lyde. Der kan være problemer med begrebsudvikling og ordforråd, og nogle børn har svært ved at lære nye ord og huske hvad ting hedder.

Sætningsdannelse:
Barnets sætninger kan være mangelfulde, der kan mangle ord, eller rækkefølgen af ord kan være forkert.

Samtale:
Barnet bruger kun sproget i konkrete situationer og handlinger, det har svært ved at følge med i en samtale om fraværende ting eller personer, og har problemer med at indgå i en dialog.

Tilbage til oversigten >>>

Hvornår er der grund til bekymring?

• Hvis dit barn på 6 måneder ikke reagerer på lyd,  ikke vender blikket mod lydkilden, eller ikke pludrer.
• Hvis dit barn på ca. 18 måneder ikke bruger ord, ikke forstår enkle instruktioner eller ikke reagerer på sit eget navn.
• Hvis dit barn på 3-3½ år ikke siger sætninger på mindst 3 ord, og virker som om det ikke forstå, hvad I siger til det.
• Hvis dit barn på 4-4½ år ikke bliver forstået af andre, ikke vil deltage i oplæsning eller har vanskeligheder med at tale sammenhængende om oplevelser

Tilbage til oversigten >>>

Udtaleproblemer
En 1 årig vil måske sige IN for appelsin, en 2 årig SIN, som 3 årig måske APSIN, og som 4-5 årig APPELSIN.

Mange børn har i deres sprogudvikling en periode med unøjagtigheder i udtalen. Nogle børn udelader lyde, og andre erstatter lydene med andre lyde eller lydforbindelser.

Hvis der blot er 4 konsonanter som barnet ikke kan udtale, bliver talen uforståelig for dem, der ikke er vant til at høre barnets sprog.

Der er stor forskel på hvornår børn taler ”rent”. Nogle gør der som 2-3 årige andre som 5-6 årige. De fleste børn har dog som 4 årige et velfungerende sprog, med en pæn normal udtale.

Tilbage til oversigten >>>

Læsp:
Ved læsp udtales s og eller t som sh, luftfyldt og ”vådt”

Mange småbørn udtaler s lidt ”vådt” eller som sh i en periode. Ligeledes kan der når børn skifter tænder mellem 6-7år høres et læsp.

Mundforholdene er i orden (færdigudviklet) når barnet er omkring 9 år, så tale/hørekonsulenterne arbejder som regel ikke med at rette et læsp, før barnet er blevet 9 år.

Tilbage til oversigten >>>

Snøvl:
Når barnet taler:

• Sendes luften ud gennem næsen (åbent snøvl)
• Lyder det som om barnet er stoppet i næsen (lukket snøvl)

Når barnet har snøvl og ikke er forkølet, kan det skyldes vanskeligheder med at danne lukke med ganen (åbent snøvl), eller polypper (lukket snøvl)

Barnet skal have vurderet årsagen til snøvl hos en øre/næse/ halslæge.

Tilbage til oversigten >>>

Stemmevanskeligheder
Stemmevanskeligheder kan skyldes forkert brug af stemmen eller der kan være tale om noget fysiologisk. Derfor skal børn med stemmevanskeligheder undersøges hos en speciallæge i øre-næse-halssygdomme. Undersøgelsen er nødvendig, inden der kan foretages en nærmere udredning af barnets stemmefunktion. En udskrift af speciallægens journal bedes vedlagt henvisningen til tale-høreteamet.

Tilbage til oversigten >>>

Stammen:
Mellem 5-7% af alle børn i alderen 2-5 år har perioder, hvor de stammer eller hopper på ordene. Nogle børn gør det lidt og er upåvirket af deres stammen, mens andre børn i perioder ikke kan sige en sætning uden at de stammer.

Nogle børn fortsætter med at stamme, og det er ikke muligt at forudsige, hvem der holder op eller hvem der fortsætter med at stamme.

Det er vigtigt at sætte tidligt ind i forhold til stammen, da jeres og barnets egne reaktioner har stor betydning for stammens udvikling. Det er vigtigt at reagere hensigtsmæssigt på stammen, og vi vil opfordre jer til at henvende jer, hvis I som forældre er usikre, bekymrede eller mangler viden om stammen.

Tilbage til oversigten >>>

Læbe-kæbe-ganespalte:
Børn med læbe/kæbe/ganespalte er de første 3 år tilknyttet Taleinstituttet/Ganespalte- afdelingen i Århus. Her foretages både lægelige- og talepædagogiske vurderinger, planlægning af operationer og vejledning til omgivelserne.

Lokalt vil barnet de første 3 år blive fulgt af regional talepædagog Pia Frosch.
Når barnet er fyldt 3 år sendes statusrapport til Tale-høreteamet, der følger ganespalteafdelingens/regional talepædagogs anbefalinger om den videre talepædagogisk bistand.

Tilbage til oversigten >>>

Hørelse:
Normal hørelse er en vigtig forudsætning, for at kunne tilegne sig, og udvikle et godt sprog.

En del børn, kan under opvæksten have problemer med mellemørebetændelse, og væske i mellemøret.

Ved gentagne problemer med mellemøret kan det være en løsning at isætte dræn – dette sker hos en øre-næse-halslæge..

Når der sker ændringer med et barns hørelse, ændrer det ofte adfærd. Nogen gange bliver barnet mere stille, andre gange det modsatte.

Det er således vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på vores børns hørelse, og er man i tvivl kan man kontakte egen læge, eller øre-næse-halslæge.

Tilbage til oversigten >>>

Sprog og læsning
Sprog og læsning er tæt forbundet. Forskning inden for området har vist, at der meget tidligt i sprogudviklingen kan være ”indikatorer”, som viser, at barnet senere kan få problemer med læseindlæring.

Det kan dreje sig om, at barnet er meget sent til at tale, har et ringe ordforråd, ”leder” efter ord de ord det vil sige (ordmobiliseringsvanskeligheder), mange udtaleproblemer etc.

Samtidig har forskning vist, at der er en arvelig faktor. Har en af forældrene en grad af dysleksi (ordblindhed), er der en fire gange forøget risiko for, at barnet vil få tilsvarende problemer.

En tidlig indsats i forhold til disse børn er vigtig.

Tilbage til oversigten >>>

Sprogvurderinger i Vejen Kommune
I Vejen Kommune tilbydes alle 2½-årige børn i dagplejen at blive sprogvurderet ud fra TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling). Vurderingen følges op i børnehaven, når barnet er ca. 4 og 5 år. Formålet er, at kunne iværksætte tidlig indsats.

I starten af børnehaveklassen laver børnehaveklasselæreren endnu en sprogvurdering med henblik på tidlig indsats i forhold til læsestarten.

Tilbage til oversigten >>>