Forside > For borgere > Byggeri og bolig > Inden du bygger

Inden du bygger

Inden du går i gang med planlægningen af dit byggeprojekt kan det være en fordel at hente oplysninger om flere forskellige forhold omkring byggeriet.

Nybyggeri

Du skal være særligt opmærksom på om der gælder særlige forhold for din ejendom som kan have betydning for dit byggeprojekt

Forhold der kan være vigtige er f.eks.

Ligger ejendommen i Byzone eller Landzone (ikke alle landsbyer er byzone).
Gælder der en lokalplan for ejendommen, hvad siger kommuneplanen.
Er der tinglyst servitutter på ejendommen.
Er der bygge/beskyttelseslinjer (se Vejen Kommunes side vedr. beskyttelseslinjer
Hvad er din bebyggelsesprocent (fremgår af BBR Ejermeddelelse)
Er din BBR korrekt

Mange af disse forhold kan afklares på enten www.ois.dk eller Vejen Kommunes kort og på www.tinglysning.dk

Inden byggeri påbegyndes skal der søges om byggetilladelse til næsten enhver form for byggeri. I enkelte tilfælde er det dog nok at anmelde det pågældende byggeri.
De nærmere bestemmelser kan læses i Bygningsreglement BR 10, der er udarbejdet med baggrund i byggeloven.
Du kan klikke her og læse mere om reglerne for byggeri og ansøgningsprocedure

Bemærk, at der gælder særlige regler for landzonen

Planloven fastsætter at hele landet skal inddeles i byzone og landzone. Byerne ligger i byzone. Landområder og de fleste landsbyer ligger i landzone.
Zoneafgrænsningen fremgår af kommuneplanen: (Kommuneplan), eller du kan se det på OIS om din ejendom ligger i by- eller landzone.

Alle arealer i byzone er omfattet af kommuneplanrammer der fastlægger grænser for hvad området må bruges til. Nogle områder er desuden omfattet af mere detaljerede bestemmelser i lokalplan eller partiel byplanvedtægt.

Nye bygninger eller ændret anvendelse af eksisterende bygninger i landzone kræver tilladelse fra kommunen efter planloven, medmindre det er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens §§37-38. Intentionerne med planloven er at det åbne land skal friholdes for ny bebyggelse. Derfor er det ikke alt byggeri i landzone der kan godkendes. For eksempel kan der ikke gives tilladelse til nye huse på landet, medmindre det erstatter et eksisterende hus. Desuden skal nye bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Hvis du ønsker at bygge i landzone kan du på forhånd henvende dig til en byggesagsbehandler og få at vide om byggeriet kan forventes godkendt inden du søger.

Yderligere oplysninger kan fås hos: 

NavnTelefonnr.E-mailadresse
Ib Jørgensen 7996 6167  
Christian Damm 7996 6166
Helle Lauridsen 7996 6151

Sidst redigeret den  20. feb 2012