Forside
>
For borgere
>
Byggeri og bolig
>
Hegnsyn
Hegnsyn
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet – en fælles sag.
Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde – også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.
Hvad er et hegn? Hegn opdeles i "Fælleshegn", "Eget hegn" og "Indre hegn".
- Fælleshegn - der står i skellet mellem to grunde
- Eget hegn - der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter.
- Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet. Loven gælder ikke for indre hegn.
De to første typer hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder der ingen lovregler.
Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.
I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man skrive til hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn.
Klik her og udskriv skema til brug ved anmodning om hegnsynEt hegnsyn koster kr. 1.125,- og det vil som regel være den person, der taber sagen, som skal betale for hegnsynet.
Klik her og se hegnslovenKlik her og læs mere hos Foreningen af Hegnsyn i Danmark
Spørgsmål kan rettes til Eva Jensen, tlf. 7996 6067, mail:
Sidst redigeret den
12. apr 2010