Forside > For borgere > Forsyning > Tømningsordning

Tømningsordning

Vejen Kommune driver en obligatorisk tømningsordning, hvor alle ejendomme med septiktanke eller bundfældningstanke får tømt indholdet af beholderen. Indholdet køres efterfølgende til rensning på et af kommunens rensningsanlæg. Ordningen er brugerbetalt og omfatter ca. 4.200 forbrugere.

Som udgangspunkt tømmes beholderen en gang årligt. Hvis du har brug for hyppigere tømning, bedes du kontakte kommunen om dette. Hvis du har behov for akut tømning af bundfældningstanken udenfor kommunens åbningstid, skal du selv bestille og betale for dette hos kommunens entreprenør. Entreprenøren kan ligeledes kontaktes hvis du konstaterer mindre driftsforstyrrelser i forbindelse med tømningen.

Vejen Kommune har i 2008 indgået aftale med
Simon Moos A/S
Kallehave 21-23
Hørup
6400 Sønderborg
Telefon 7441 5680
E-mail

Ved tømning af din samle- eller bundfældningstank skal du være opmærksom på følgende:

Dæksel
Du skal sikre, at tanken er forsynet med et aftageligt dæksel, som maksimalt må veje 50 kilo. Hvis dækslet vejer mere, har Vejen Kommune mulighed for at opkræve gebyr for løft af tungt dæksel.
Et dæksel er aftageligt, når entreprenøren kan vippe dækslet af og på plads igen med et almindeligt håndværktøj. Dækslet skal være frit tilgængeligt i terrænhøjde eller højere, og området omkring dækslet skal være ryddet, så tømningen uhindret kan foregå.
Hvis dækslet er så tungt, at det ikke kan løftes af, bliver tanken ikke tømt, og du bliver opkrævet gebyr for forgæves kørsel. Tunge dæksler, der vejer mere end 50 kilo bør derfor udskiftes med et lettere dæksel.

Adgangsforhold
Du skal sikre, at der er kørefast vej med mindst 4 meter fri passage over vejen indtil 50 meter fra dækslet.

Hvis tanken af en af ovenstående grund ikke kan tømmes, opkræver kommunen ekstragebyr for forgæves kørsel.

Du kan læse mere om tømningsordningen i Vejen kommunes regulativ for tømning af samle- og bundfældningstanke.

Sidst redigeret den  30. jan 2007