Forside > For borgere > Grøn Energi > Vindmøller

Vindmøller

Vi skal nedbringe CO2-udledningen
- for vores børns, for naturens og for vores egen skyld!

Med regeringens Energistrategi 2050 lægges der op til, at Danmark skal gøres uafhængigt af fossile brændsler så som kul, olie og naturgas. Dette skal bl.a. ske via vindmøller.

Det betyder, at Vejen Kommune er forpligtet til at se på vores samlede vindmøllepark. Mange af vores møller er ved at være udtjente, så nye møller må træde i stedet. Nutidens møller er større. Til gengæld betyder det, at vi kan nøjes med færre af dem.

Hvidbog over debatoplæg
Debatoplægget har været i offentlig høring i perioden 29. august til 27. september 2012. Administrationen er nu i gang med at behandle alle indkomne høringssvar, herunder såvel indsigelser som forslag til nye områder.

Resultatet vil blive en 'Hvidbog' som skal offentliggøres når politikerne har nikket godkendende til den. Dette forventes at ske først i det nye år.

Konkrete vindmølleprojekter
Vejen Kommune behandler endnu ikke ansøgninger om konkrete vindmølleprojekter.

Først når vindmølleplanen er endelig godkendt politisk kan kommunen begynde at tage stilling til konkrete vindmølleprojekter. Før da ved vi simpelthen ikke hvilke områder der vil komme med i vindmølleplanen.

Så går du med tanker om at opstille vindmøller i et af områderne, så vil vi bede om din tålmodighed lidt endnu. Du er selvfølgelig velkommen til allerede nu at indsende dit projekt, men du må ikke forvente en igangsætning af lokalplan førend vindmølleplanen er endelig godkendt - formegentlig i slutningen af 2013. 

Ved kommunens behandling af ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for et vindmølleprojekt tages der udgangspunkt i det projekt opstiller har valgt, og ikke hvilket projekt der først har vist interesse for et givent område.

Portal
Vejen Kommune har lavet en direkte indgang for vores arbejde med vindmøller.

www.vejenkom.dk/vindmøller kan du læse om Vejen Kommunes igangværende vindmølleplanlægning, herunder debatoplægget. Når Hvidbogen er klar vil den blive lagt her på siden.

Spørgsmål og kommentarer sendes til e-mail .

Sidst redigeret den  05. dec 2012

Et par flade - gør os glade!

Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo