Forside > For borgere > Landdistriktsudvikling

Landdistriktsudvikling i Vejen Kommune

Vejen Kommunes landdistriktspolitik er beskrevet i Temaplan for Landdistrikter.

I 2010 er der via et fælles projekt blevet lavet lokale udviklingsplaner og landsbyfilm i hvert enkelt lokalsamfund i Vejen Kommune. Her beskriver lokalsamfundene hver især deres værdier, drømme og ideer, som nu kan være et afsæt for nye udviklingsaktiviteter og projekter i samarbejde med Vejen Kommune.
Se de lokale udviklingsplaner.
Se landsbyfilmene. 

I Vejen Kommune er der i 2007 etableret en Lokal AktionsGruppe (LAG). LAG'ens bestyrelse kan yde støtte til projekter via EU og regeringens landdistriktsprogram 2007 - 2013. I 2011 har Vejen Kommune afsat 367.000 kr. i budgettet til medfinansiering af godkendte LAG projekter. 
Læs mere om mulighederne for støtte på:  www.lag-vejen.dk.

Vejen Kommune er endvidere tilknyttet Fiskeri LAG Vestjylland, og lokale projekter, der lever op til Fiskeri LAGs formål, kan derfor søge om støtte her fra.
Læs mere om mulighederne for støtte på: www.lagvest.dk. 

Frem til 2013 samarbejder Vejen Kommune med 12 partnere fra Norge, Tyskland, Holland, Belgien og England i projektet "Vital Rural Area", der er etableret under EU's Interreg IVB program, også kaldet Nordsøprogrammet. Det samlede budget er på 7,7 mill. EUR, hvoraf halvdelen kommer fra EU. Vejen Kommunes andel er på ca. 600.000 EUR. Vi vil i samarbejde med vore partnere gennemføre pilotprojekter, der støtter udviklingen af små og mellemstore virksomheder, samt projekter, hvor vi med anvendelse af IT-teknologi prøver at forbedre levevilkår og livskvalitet i landdistrikterne.
Læs mere på projektets hjemmeside:  www.vitalruralarea.eu

I Vejen Kommune er der på lokalt initiativ etableret lokalråd i 21 sogne. Lokalrådenes repræsentanter har desuden valgt "Fællesrådet for Landsbysamfund i Vejen Kommune", som repræsenterer lokalrådene i samarbejdet med kommunen.
Læs mere om lokalråd og fællesråd på:  www.vejenland.dk.

Vejen Kommune fordeler hvert år et beløb til fællesråd og lokalråd, som de kan anvende til lokal udvikling. I 2011 er beløbet 500.000 kr.
Se en oversigt over, hvordan pengene er fordelt.

Ud over midler til landdistriktsudvikling, findes der andre puljer for eksempel vedrørende Kultur og Fritid samt Natur og Miljø.
Læs mere om andre puljer her.

Landsorganisationen "Landdistrikternes Fællesråd" har deres hovedkontor i Vejen. Læs mere på:  www.landdistrikterne.dk

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte Simon Simonsen, , tlf. 79966103.

Sidst redigeret den  31. jan 2012