Forside
>
For borgere
>
Miljø
>
Akut forurening
Akut forurening
Tegn på forurening
Ved en akut forurening vil der ofte være synlige eller lugtmæssige tegn på forureningen i form af oliehinde, kraftig lugt eller ændret farve af jord eller vand. Forureningen kan f.eks. stamme fra virksomheder, olietanke, landbrug, tankbiler eller renseanlæg.
Hvad gør jeg
Ved en akut forurening f.eks. ved spild eller udledning af olie, kemikalier, gylle eller spildevand på jorden eller til søer og vandløb, skal du straks ringe 112.
Hvad sker der herefter
Alarmcentralen videregiver meldingen til redningsberedskabet, der foretager en opsporing og vurdering af forureningens omfang.
Evt. afværgeforanstaltninger iværksættes for at begrænse spredning af forureningen i jord, luft og vand og forhindre påvirkning af mennesker, dyr og planter. Afhængig af forureningens art og omfang vurderer redningsberedskabets indsatsleder om kommunen skal kontaktes.
Sidst redigeret den
23. aug 2007