Forside > For borgere > Miljø > Spildevand på landet

Spildevand på landet

Spildevandsanlæg i det åbne land

I Vejen Kommune er der omkring 4200 ejendomme udenfor de kloakerede områder. Af disse er 735 ejendomme beliggende indenfor et område, hvor der stilles/vil blive stillet krav om forbedret rensning af spildevandet.


I de udpegede områder stilles forskellige krav til rensningen (renseklasser), idet det er forskellige stoffer, der volder problemer i vandløb og søer.

Se her hvornår din ejendom skal have forbedret rensning (pdf)

Bemærk at enhver etablering af et nyt eller ændring af et eksisterende spildevandsanlæg, kræver tilladelse fra kommunen. Ændres der på et eksisterende anlæg eller belastningen til et eksisterende spildevandsanlæg øges, eksempelvis ved tilbygning til huset, kræver Vejen Kommune, at der skal etableres et godkendt spildevandsanlæg.


Etablering og ændring af spildevandsanlæg

Hvis du vil etablere et spildevandsanlæg eller lave ændringer ved dit eksisterende anlæg, skal du eller din kloakmester sende en ansøgning til Vejen Kommune. Ansøgningen skal indeholde: 

  • et udfyldt ansøgningsskema
  • en tegning over anlæggets placering samt tekniske forhold.
Hvis du har andet spildevand end almindeligt husholdningsspildevand (fx fra svømmebassin), så skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Du skal have en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet med spildevandsanlægget. Arbejdet må ikke påbegyndes, før du har modtaget en tilladelse fra Vejen Kommune.
 
Når arbejdet er udført skal din kloakmester indsende en færdigmelding.

Nedsivning  Pileanlæg  Pileanlæg med nedsivning 
Sandfilteranlæg Minibiologisk  Færdigmelding 

Spildevandsanlægstyper

Alle godkendte spildevandsanlæg skal have en bundfældningstank inden den valgte rensemetode.

Bundfældningstank
Inden udledning af husspildevand til nedsivning eller minirenseanlæg, skal spildevandet gennemgå en mekanisk rensning via en bundfældningstank på minimum 2 kubikmeter. Bundfældningstanken skal tømmes efter behov dog minimum en gang om året. Mange ejendomme har idag kun en bundfældningstank, inden spildevandet ledes til vandløb. Det er blandt andet disse ejendomme, som kan blive omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning.
 
Nedsivningsanlæg
Et nedsivningsanlæg består efter mekanisk rensning (bundfældningstanken) af en fordelerbrønd og to eller flere sivedræn. Sivedrænet skal dimensioneres efter vandmængde og jordbundens beskaffenhed. Et typisk nedsivningsanlæg består af 2 drænstrenge på hver 15 meter.
Jordbundsforholdene, høj grundvandsstand og afstand til eksempelvis drikkevandsboringer kan betyde, at der ikke kan etableres nedsivningsanlæg på ejendommen.

Minirenseanlæg
Minirenseanlæg er små renseanlæg beregnet til at rense spildevandet fra en eller to husstande. De er opbygget som små automatiske anlæg, der renser spildevandet efter samme principper, som kendes fra store renseanlæg. Det rensede vand fra minirenseanlægget ledes til vandløb eller til nedsivning.

Der findes andre typer af spildevandsanlæg som for eksempel biologisk sandfilter og rodzoneanlæg.

 

Sidst redigeret den  16. aug 2010

Medarbejdere i Team Landbrugsmiljø