Forside > For borgere > Skat og opkrævning > Forskudsopgørelse

Forskudsopgørelse

Se din forskudsopgørelse i Skattemappen
Din forskudsopgørelse for 2012 ligger i din Skattemappe i TastSelv på SKAT's hjemmeside. Her kan du se de tal, SKAT forventer vil gælde for din økonomi i 2012.

Digitalt skattekort
Forskudsopgørelsen og skattekortet er digitale.
Forskudsopgørelsen og skattekortoplysningerne kan derfor kun ses i din Skattemappe, på skat.dk - med mindre du har tilvalgt den på papir. Skattekortet er blevet digitalt, og kaldes nu eSkattekortet. Det betyder, at din arbejdsgiver automatisk får dine skattekortoplysninger digitalt, og at du ikke selv behøver at holde styr på et papirskattekort. De oplysninger, der plejer at stå på dit skattekort (bl.a. skattetræk og skattefrit fradrag), står nu på din forskudsopgørelse.

Få besked fra SKAT, når der er nyt i Skattemappen
Hvis du gerne vil have en mail eller en sms fra SKAT, når forskudsopgørelsen eller andre nye dokumenter lægges i din Skattemappe, så kan du give SKAT din mailadresse eller mobilnummer. Det gør du i TastSelv, når du har logget på.

Forskudsopgørelsen på papir
Hvis du vil se din forskudsopgørelse digitalt, er der mulighed for at tilvælge forskudsopgørelsen på papir. Det kan gøres på en af følgende måder:

  • Bestil den via telefon 70 10 10 70 (TastSelv-service)
  • Fik du den sidste forskudsopgørelse på papir, har du modtaget en side med en slip på; send slippen til SKAT.

Klik her og læs om forskudsopgørelsen

Klik her og læs om TastSelv indberetning og dokumenter i Skattemappen på SKAT's hjemmeside

Klik her og se skattekalenderen 2011 på SKAT's hjemmeside

Du kan få yderligere oplysninger hos SKAT, telefon 7222 1818.

Sidst redigeret den  08. nov 2011