Du kan søge kommunen om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.
Din personlige tillægsprocent og formue pr. 1. januar er afgørende for, om du kan få helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din såkaldte ”likvide formue” er over 78.900 kr. (2013). Likvid formue er:
Friværdi i fast ejendom bliver ikke regnet med i din likvide formue.
Er du gift eller har en samlever, bliver din ægtefælles/samlevers formue pr. 1. januar regnet med i de 78.900 kr. (2013).
Formuegrænsen gælder både på ansøgningstidspunktet og ved den årlige formueopgørelse.
Størrelsen af dit helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.
Den personlige tillægsprocent fastsættes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregningen af din pension. Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Kommunen lægger Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af formue og den personlige tillægsprocent til grund ved sin afgørelse om helbredstillæg.
Almindeligt helbredstillæg efter sundhedsloven
Du kan få almindeligt helbredstillæg til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. Tilskuddet får du som en løbende ydelse, hvis du opfylder de økonomiske betingelser.
Udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling
Du kan få udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller og til fodbehandling, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen. Kommunen vurderer, om udgiften eller behandlingen er nødvendig.
Kommunen kan indgå såkaldte ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, fx tandlæger, optikere eller fodbehandlere. Du skal selv betale en eventuel prisforskel, hvis du vælger at få hjælp hos en anden end dem, kommunen har indgået prisaftale med.