Læs om træningstilbud til kronikere Læs om patientuddannelsen for kronikere
 |
Træningstilbud til kronikere i Vejen Kommune Vejen Kommune tilbyder holdtræning til borgere med kroniske sygdomme. Du kan ved henvisning fra din læge deltage i træningstilbuddene, hvis du er selvhjulpen, motiveret for træning og har én eller flere af følgende diagnoser:
- osteoporose - er 55 år eller over og diagnostisk færdigudredt
- KOL - moderat, svær eller meget svær KOL
- hjertesygdom
- hjertesvigt
- diabetes type 2 samt en BMI på 25 eller derover
- vindueskigger-syndrom (claudicatio).
Vejen Kommune tilbyder Holdtræning til kommunens borgere med ovennævnte kroniske sygdomme. Det vil sige, at du via lægen, og hvis du kan svare ”ja” til én eller flere af ovennævnte punkter, kan deltage i et forløb med holdtræning to gange ugentligt i otte uger hver gang af i alt halvanden times varighed. |
Det er vigtigt, at du er træningsmotiveret og har lyst til at få sved på panden og ikke mindst, at du tager imod tilbuddet som et led i at lære at leve med en kronisk sygdom. Kommunens holdtræning vil derfor lægge op til, at du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at dyrke motion, så du på egen hånd fortsætter med at træne i forening, idrætscenter, klub eller hjemme, når de otte uger er gået.
Træningen vil overordnet bestå af kredsløbstræningstræning (for eksempel på kondicykel), styrketræning (i maskiner og på træningsmåtte) og udspænding eller afspænding som afslutning på hver træningsseance. For personer med osteoporose vil der desuden være balancetræning for at forebygge fald.
Forløb
Når din læge har henvist dig, vil du blive indkaldt til en individuel samtale hos en fysioterapeut, hvor der i fællesskab vil blive udarbejdet en plan indeholdende dine mål for deltagelse på holdet.
Vi ses
Har dette givet dig lyst til at deltage i holdtræningen skal du kontakte din læge, som vil tage stilling til, om du er berettiget til træningstilbuddet og henvise dig til holdtræning.
Kursustilbud:
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER
Kurset "Lær at tackle kroniske smerter" er direkte målrettet til dig, der lever med kronisk smerte.
Som borger med kroniske smerter skal du ikke bare håndtere smerterne, men også de konsekvenser sygdommen har for dit liv - arbejdsmæssigt, socialt og praktisk.
Formålet med kurset er at få inspiration til, hvordan et liv kan leves og blive godt, trods smerterne. Hvordan problemer og udfordringer kan tackles, så det ikke er smerterne, der styrer livet, men dig selv.
Vejen Kommune deltager i en national evaluering af kurset effekt sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning og forskere ved Aarhus Universitetshospital.
Vi søger borgere med kroniske smerter, som ønsker at deltage enten på hold i maj/juni 2012 eller på hold oktober/november 2012
Fordelingen foretages ved lodtrækning.
For at deltage skal du leve med kroniske smerter, som har varet midst 3 mdr.
Informationsmøde:
Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 15 - 16
På Brørup Sundhedscenter, Mødelokale 2, Fredensvej 3B, 6650 Brørup
hvor interesserede uforpligtende kan høre nærmere om kurset.
Kursus
Der holdes kursus seks tirsdage
fra den 15. maj - 19. juni kl. 10.00 - 12.30
Kurserne finder sted på Brørup Sundhedscenter, Fredensvej 3B, 6650 Brørup
Det er gratis at deltage på kurset. Du skal selv sørge for transport.
Tilmelding:
På informationsmødet eller ved at kontakte
Forløbskoordinator Hanne Hjortskov Larsen tlf. 7996 6393 eller
Forløbskoordinator Jette H. Olesen tlf. 7996 6392
Du kan få mere information om kurset på hjemmesiden. www.patientuddannelse.info
Gå i Gang
Gå i Gang tilbyder en række arrangementer, der tager hensyn til eventuelle skavanker. Læs mere om Gå i Gang.