Fra 1. juli 2010 skal alle eksisterende tilslutningssteder til julebelysning overholde nogle skærpede krav.
Bestemmelserne er foreskrevet af Sikkerhedsstyrelsen, og er indført for at højne sikkerhedsniveauet i nye og eksisterende installationer.
Der er 2 forskellige modeller man kan gøre brug af, for at overholde de nye krav.
Model 1I mange byer er der monteret et CCE 230V – stikudtag, (Se foto) på de master hvorpå der opsættes julebelysning. Udtaget er opsat af og vedligeholdes typisk af den lokale Handelsstandsforening.

Efter de nye regler er dette ikke længere lovlig. Der skal være et fast tilslutningssted, hvorfra der føres et kabel indvendig i masten til sikringsindsatsen.
Det vil sige at alle disse blå CEE – stik skal udskiftes med en vandtæt dåse anbragt mindst 3 m over terræn og er uden for rækkevidde fra oplukkelige vinduer, altaner o.l., hvortil julebelysningen tilsluttes på en klemrække.
Ændring af tilslutningssted og tilslutning af selve julebelysningen skal udføres af en autoriseret el-installatør.
Hvis man ønsker at benytte denne model skal de lyskæder der tilsluttes være udført i klasse II materiel (dobbeltisoleret).
Fordele
Ændringen af stikudtaget til et fast tilslutningssted (dåse) kan udføres for et beløb.
(ca. 650 kr. ekskl. moms pr. mast).
Da selve tilslutningen af ledningerne fra juleudsmykningen, skal foretages af en autoriseret elinstallatør, kan man altid gå ud fra at arbejdet er udført sikkerhedsmæssig forsvarlig.
Ulemper
Arbejdet med opsætning af julebelysningen kan ikke udføres af frivillig arbejdskraft, bortset fra selve ophængningen af juleudsmykningen.
Der skal i mange tilfælde indkøbes helt ny juleudsmykning, da det eksisterende sandsynligvis ikke er af klasse II – kvalitet. (dobbeltisoleret.)
Model 2
Eksisterende sikringsindsats erstattes af en HPFI–fejlstrømsafbryder, også kaldet ”Juleindsats”. (Se foto).

HPFI – afbryderen har indbygget sikring for gadelys samt fejlstrømsafbryder for julebelysningen. De blå CEE-stik kan derved forblive på masten.
Da Vejen Kommunes vejbelysningsanlæg er leaset af Tre-For Entreprise A/S, skal indgreb i selve masten udføres af dem.
Selve juleudsmykningen skal være CE-mærket. Lyskæder der er fremstillet af den lokale smedemester eller lignende er ikke lovlige.
Fordele
Lyskæder, stjerner og lignende der tilsluttes, kan være klasse I. Eksisterende juleudsmykning kan i de fleste tilfælde benyttes.
Tilslutning og opsætning af juleudsmykningen kan foretages af ikke autoriseret personer.
Ulemper
HPFI – indsatsen er forholdsvis kostbar i indkøb og montering.
(ca. 1.300 – 1.650 kr. ekskl. moms pr. mast).
Økonomi m.v. Vejen Kommune betaler fortsat strømforbruget til julebelysningen. Det er derimod de enkelte Borger-, Erhvervs-, Handelsstandsforeninger der er ansvarlig for julebelysningen som skal betale udgifterne til lovliggørelsen af julebelysningen tilsluttet til kommunens vejbelysningsanlæg.
Ved fornyelse af selve juleilluminationen, skal der benyttes energisparende produkter.
Anmeldelse af ændringer på eksisterende installationerDe nye krav skal være opfyldt senest 1. juli 2010. Det er derfor en god ide, at de enkelte Borger-, Erhvervs-, Handelsstandsforeninger allerede i år overvejer, hvordan de vil ændre de eksisterende tilslutningssteder. Alle ændringer skal godkendes af Vejen Kommune.
Der skal således ske anmeldelse af ændringer på alle julebelysningsinstallationer
inden den 1. marts 2010. Umiddelbart herefter kan arbejdet med lovliggørelsen påbegyndes.
Klik her for at se anmeldelsesblanket som PDF-filKlik her for at se anmeldelsesblanket som HTML-fil
Hvis du vil vide mere om krav til julebelysning kan du klikke på følgende
link til Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere information hos
Vejen Kommune
Teknik & Miljø
Tlf. 7996 6218
email: