Forside > For borgere > Vandløb

Vandløb

Her finder du oplysninger om vandløb i Vejen Kommune.

Vandløb

Vandløbene i Vejen Kommune er et produkt af Weichel-istiden, som nåede sit højdepunkt omkring 18.000 f. Kr. Da isen begyndte sin tilbagetrækning blev der frigivet store mængder af smeltevand, som borede sig gennem landskabet og bortskyllede sten, grus og sand på sin vej. På den måde opstod et mere eller mindre udjævnet landskab bestående af bakkeøer og smeltevandsdale. Det er i bunden af smeltevandsdalene man i dag finder kommunens større vandløb.

Udover de landskabelige karaktertræk er der knyttet store naturmæssige og rekreative værdier til vandløbene. Vandløbene og de vandløbsnære arealer er vigtige levesteder og spredningskorridorer for en lang række dyr og planter. Samtidig er vandløbene yndede udflugtsmål for mange mennesker, som bl.a. benytter vandløbene til sejlads og fiskeri.

I Vejen Kommune er der ca. 550 km offentlige vandløb, hvoraf ca. 80 km er rørlagt. Herudover er der mange små private vandløb og grøfter. Det mest kendte vandløb i kommunen er Kongeåen, som gennem tiden har haft stor historisk og rekreativ værdi. Kongeåen er hovedåen i et vidt forgrenet vandsystem og har en samlet længde på ca. 65 km fra udspringet i Farris til udløbet i Vadehavet. Undervejs afvander åen et samlet opland på ca. 446 km2, som primært anvendes til landbrug.

I menuen til venstre kan du finde mere information om vandløbene i Vejen Kommune. Du kan bl.a. få kendskab til:

love, som regulerer forvaltningen af vandløbene,
vandløbenes regulering, pleje og restaurering,
regulativer for Vejen Kommunes vandløb,
2 m bræmmer langs vandløb, og
• mulighederne for sejlads og fiskeri

Yderligere oplysninger kan fås hos Natur, Miljø & Byg på telefon 7996 6253 eller via e-mail på .

Sidst redigeret den  21. jan 2010

By- og Landskabsstyrelsen

Link til By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde flere informationer om natur

Vand og naturplan