Forside
>
For borgere
>
Vandløb
>
Vandløbsregulativer
Vandløbsregulativer
Vandløbsregulativer sætter bl.a. rammerne for vandløbets dimensioner, herunder hvor meget vand vandløbet skal kunne rumme, samt definerer hvordan vandløbet skal plejes.
Vandløbsregulativerne udgør sammen med vandløbslovens bestemmelser grundlaget for forvaltningen af de danske vandløb. Som sådan skildres der mellem offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen og private vandløb, der vedligeholdes af de private lodsejere.
For de offentlige vandløb udarbejder kommunen regulativer, som indeholder bestemmelser om vandløbenes dimensioner, evne til at aflede vand, bygværker, bredejerforhold m.m. Desuden beskriver regulativerne rammerne for, hvordan og hvornår grødeskæring og oprensning skal foretages, så der både kan afledes vand fra markerne og være et alsidigt plante- og dyreliv i vandløbet.
Selvom de offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen er det de tilstødende bredejere, der har ansvaret for bredarealerne. Det betyder bl.a., at det er bredejerens ansvar at fjerne afskåren grøde fra vandløbsbredden. Grøden kan jævnes ud på marken, men må ikke udspredes i
2 meter-bræmmen eller på de
naturarealer, der er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Lodsejeren skal også fjerne træstammer, grene, affald og lignende, der er samlet op fra vandløbet.
Der skal ikke laves regulativer for private vandløb, men kommunen kan vælge at fastsætte bestemmelser om, hvordan vedligeholdelsen skal udføres. Der kan også fastsættes krav til skikkelsen, herunder bredden og bundkoten, dvs. vandløbsbundens placering over havets overflade.
Nedenfor kan du se de gældende regulativer for kommunens vandløb. Heri står mere om, hvordan de enkelte vandløb vedligeholdelse.
Regulativerne er opdelt på 5 lister:
- én liste for de tidligere to amter
- én liste for hver af de fire tidligere kommuner
Klik på et af nedenstående links for at springe til den ønskede regulativ-liste.
-
Tidligere Amtsvandløb-
Tidligere Brørup Kommune -
Tidligere Holsted Kommune -
Tidligere Rødding Kommune -
Tidligere Vejen Kommune
| Yderligere oplysninger kan fås hos Teknik & Miljø på telefon 7996 6253 eller via e-mail på . |
Tilbage til siden Vandløb
Sidst redigeret den
10. nov 2011