Forside
>
For virksomheder
>
Miljø
>
Husdyrbrug
>
10-års beholderkontrol
10-års beholderkontrol
Alle beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand fra landbrugsproduktionen skal kontrolleres hvert 10. år, hvis beholderen er større end 100 m3.
Kontrollen skal udføres af en autoriseret kontrollant.
Listen over autoriserede kontrollanter og nærmere oplysninger om beholderkontrol kan findes på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Det er brugeren af en beholder, som har ansvaret for, at den tilmeldes beholderkontrol samt afholder omkostningerne til kontrollen. Anmodning om beholderkontrol skal ske senest 6 måneder før beholderen bliver 10 år og senest 6 måneder før der er gået 10 år fra forrige kontrol. Anmodningen skal ske på denne blanket.
Normalt fremsender kontrollanten en kopi af tilmeldingen til beholderkontrol samt den senere kontrolrapport til kommunen.
Efterfølgende er det kommunens ansvar at sikre, at brugeren af beholderen udbedrer eventuelle fejl og mangler på beholderen.
Hvis en beholder ikke længere er i anvendelse kan kontrollen udelades, hvis der underskrives en erklæring om at beholderen er udtages af driften. Erklæringen skal gives til kommunen senest på det tidspunkt, hvor anmodning om beholderkontrol skulle være indgivet. Erklæringen skal indgives på denne blanket.
Sidst redigeret den
05. mar 2012