Forside
>
Om kommunen
>
Aktindsigt
Aktindsigt
I den offentlige forvaltning gælder der et princip om offentlighed. Det betyder, at enhver som udgangspunkt kan forlange at se alle de dokumenter som kommunen besidder i en sag.
Der er i dansk ret mulighed for at få aktindsigt efter to lovgivninger:
offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Alle kan søge om aktindsigt efter offentlighedsloven, mens det kun er parter i en sag, som kan søge om aktindsigt efter forvaltningsloven. Hertil skal nævnes, at man er bedre stillet som part i en sag, altså adgangen til aktindsigt er større efter forvaltningsloven.
Adgangen til aktindsigt ikke er uden undtagelser. Undtagelserne vil blive nævnt neden for.
Aktindsigt efter offentlighedsloven
Som nævnt er det alle og enhver, der kan søge om aktindsigt efter offentlighedsloven. For at du kan få aktindsigt, skal du rette henvendelse til kommunen og angive/præcisere de(n) sag eller dokumenter, du ønsker aktindsigt i – F.eks. vil en henvendelse omkring aktindsigt i X-skole ikke være nok. Måske er der en, flere eller ingen sager vedrørende skolen. Man skal angive/præcisere den konkrete sag eller det dokument, man ønsker aktindsigt i.
Aktindsigten omfatter som udgangspunkt alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en sagsbehandling samt indførelser i journaler, registre m.v.
Dertil er der nogle undtagelser, hvor der ikke er mulighed for at få aktindsigt. De vigtigste undtagelser er:
- Sager vedrørende strafferetspleje (alt vedr. strafferet) og ansættelse og forfremmelse.
- Dokumenter der er interne i kommunen.
- Oplysninger om rent private forhold samt oplysninger, der er undergivet tavshedspligt.
Reglerne findes i offentlighedslovens kapitel 2. Klik her og se offentlighedsloven. Aktindsigt efter forvaltningsloven
Som nævnt er det en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af kommunen, der kan søge om aktindsigt efter forvaltningsloven. For at du kan få aktindsigt, skal du rette henvendelse til kommunen og angive/præcisere den sag, du ønsker aktindsigt i. Aktindsigten omfatter som udgangspunkt alle sagens dokumenter samt indførelser i journaler, registre m.v. Dertil er der nogle undtagelser, hvor der ikke er mulighed for at få aktindsigt. De vigtigste undtagelser er: - Sager vedrørende strafferetlig forfølgning og ansættelse m.v. (dog ikke oplysninger omkring dig selv)
- Dokumenter, der er interne i kommunen.
Reglerne findes i forvaltningslovens kapitel 4.
Klik her og se forvaltningsloven.
Klage
Er du utilfreds med den aktindsigt, du har fået eller ikke har fået, har du mulighed for at klage over denne afgørelse. Klagen påklages til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som aktindsigten vedrører.
Du kan få yderligere oplysninger på tlf.
7996 5000, eller via e-mail
Sidst redigeret den
03. jun 2009